Book nu
DanskEnglish

Historien om Rønhave

På Ulkebøl lokalarkiv arbejder bl. a. Helmer Sander-Larsen meget med historien om gårdene i sognet, og derfra er denne historie hentet:

 

Rønhave er en tidligere adelsgård, der første gang er nævnt i 1300-tallet. I et par århundreder ejes herregården af adelsslægten Holck. Den gamle sønderjyske slægt overtog senere herregården Nygård ved Nyborg, og af den oprettedes baroniet Holckenhavn i 1672. Af Holckernes borg på Als er nu kun det store voldanlæg tilbage. Den nuværende hovedbygning er opført i krigsåret 1864 og avlsbygningerne er fra 1900-talllet.

I 1590 købes Rønhave af Hans den Yngre, Christian den 3.'s søn, der som hertug tildeles sit eget lille hertugdømme med hovedsæde i Sønderborg. Hertugen bliver en energisk godssamler. Efterkommere af hertug Hans, de augustenborgske hertuger tilkendes i 1764 bl.a. alt gods i Als Sønderherred, herunder Rønhave og Sønderborg Ladegård. Den sidste hertug må aflevere sit gods til den danske stat og forlade landet efter første slesvigske krig, og den danske stat overtog Rønhave, som den i 1855 solgte til bogtrykker J. C. Berlings enke. Tilliggendet var på 527 tdr. land. Fire år efter solgte hun til svigersønnen orlogskaptajn Chr. H. Møller. Den 14. april 1864 brændte Rønhave, antændt af en tysk granat. Inden jul 1864 var det meste af gården genopført. I den nye stald var der plads til 150 malkekøer. I 1866 blev gården købt af Otto Schwertfeger fra Tyskland og i 1904 overgik gården til tysk domæneforvaltning. Efter genforeningen udstykkes det meste af jorden til 27 statshusmandsbrug. Selve gården med en restparcel bliver forsøgsgård for planteavl. I 2003 købes Rønhave af Hans Iversen, Vranglandgård. 

Holckernes Rønhave

Adelsslægten Holck ejede Rønhave fra 1300-tallet og indtil året 1589. De store voldgrave omkring gården bekræfter også, at her ligger noget mere end en almindelig bondegård. Ifølge J.P. Trap (1864) var Rønhave ”i gamle dage en fast borg”.

I 1315 finder vi det først kendte familiemedlem, Johan Holck til Rønhave. De efterfølgende Holcker hedder Godske, Detlev og Bertel. Bertel Holck (død 1535) har i 1523, få år før reformationens indførelse i hertugdømmerne, ønsket at sikre fremtiden og indtægt for sin søn Henrik hjemme i Ulkebøl Sogn. Det lykkes for ham så godt, at sønnen i en alder af kun 18 år af selveste pave Hadrian 6. får løfte om rådighedsretten til sognekirkerne i Sønderborg og Ulkebøl, mod at han lader sig præstevie indenfor de næste syv år! Det kommer ikke til at gå, som fader og pavemagt ønsker, Henrik bliver fem år efter indskrevet ved universitetet i Wittenberg, hvor han kommer i kontakt med kredsen omkring Martin Luther – og herefter er han tabt for den katolske kirke. Som godsejer hjemme i Danmark gør Henrik imidlertid en betydelig indsats for sit hjemsogns kirke, der nu er blevet reformeret. For det første skænker han kirken et orgel, for en landsbykirke i disse tider et ganske sjældent udstyr. Dertil, i 1547 en fornemt udskåret prædikestol, et helt nødvendigt møbel i den nye evangeliske kirke. Prædikestolen, der ikke eksisterer mere, er nævnt i en præsteindberetning fra 1755, der citerer indskriften med giverparrets navne...Hinrik Holk to Rönhave und frow Magdalene. At Henrik Holck også skulle have skænket kirken dens mest værdifulde inventar, en fornem nederlandsk altertavle fra 1500-tallet er en spændende teori, der dog aldrig er blevet dokumenteret. Ved ægteskabet med Magdalene, født Reventlow bliver Henrik Holck ejer til meget gods, bl.a. på Fyn og han bliver iøvrigt udnævnt til noget så prominent som statssekretær hos kongerne Frederik 1. og Christian 3. Da Henrik dør i 1579, driver hustruen Rønhave videre, og i 1589 sælges gården til Hans Blome, en lavadelig godsejer på Als, der året efter sælger den videre til Hertug Hans. Slægten Holck forlægger sine aktiviteter til kongeriget. Henrik Holcks yngste søn, Christian bliver stamfader til den nulevende friherrelinje af slægten. 

Hertug Hans og hans rige

Den danske kongesøn Hans den Yngre (1545-1622) bliver hertug med hovedsæde på Sønderborg Slot og får af kongen tildelt eget hertugdømme bestående af landområder i Holsten, Angel, Als-Sundeved og Ærø. Hans får aldrig den politiske magtstilling i hertugdømmerne, som han drømmer om, men til gengæld bliver han storgodsejer og bygherre af prægtige bygninger som Glücksborg Slot, Østerholm ved Nørreskov samt kirker i Sønderborg og på Kegnæs. Hertug Hans er meget effektiv som godssamler, og det lykkes ham på kort tid at udkøbe næsten samtlige adelige i Als-Sundeved, herunder som nævnt familien Holck på Rønhave. Sønderborgs to mindre ladegårde samles til en stor avlsgård for slottet. Rønhave og Sønderborg Ladegård er begge i Ulkebøl Sogn og drives af forpagtere og ved hjælp af områdets hoveripligtige bønder. Alle driftsenheder i sognet er underlagt disse to hovedgårde. Jorden til den nedlagte landsby, Skovhuses lægges til Rønhave.

Naturprojekter ved Alssund

På Rønhaves Vestermark ved sundet ligger den inddæmmede fjordarm, Kær Vig. På den anden side af Alssund ligger Sandbjerg Møllesø, der udfylder en dal. Set på kortet forekommer de to dale at være en sammenhængende tunneldal, der går på tværs af Alssund. I dette landskab har Hertug Hans demonstreret sin virketrang ved at gennemføre to af Danmarkshistoriens tidligste inddæmningsprojekter. Anlægget på Sundevedsiden er enormt, og resterne af det er meget synlige i dag. Med en syv meter dyb og 400 meter lang kanal blev Snogbækkens vand omledt til Møllesøen, der blev afskåret fra sundet med en seks meter høj dæmning, hvor vejen også i dag føres over til Sandbjerg Slot. På Alssiden er Kær Vigs inddæmning formentlig tænkt som et landvindingsprojekt, også sat i værk af Hertug Hans. Den nuværende dæmning er dog fra slutningen af 1800-tallet. På Henrik Offendorffs landkort fra 1655 ses vigen som en sø, der er opdelt i to bassiner med den oprindelige dæmning ud mod sundet og en landtange, der ifølge traditionen har ført en vej over søen. Rønhaves bygning er tegnet som et vinkelanlæg med en halvcirkelformet voldgrav mod vest. 'Videnskabernes kort' fra slutningen af 1700-tallet viser, at dæmningen nu er gennembrudt, og at landtangen med vejføring er oversvømmet. På et senere kort er vigen helt åben ud til Alssund. Kær Vigs nuværende dæmning er bygget herefter, formentlig en gang efter Otto Schwertfegers køb af Rønhave i 1866. På tyske kort efter år 1900 viser signaturen den nye dæmning og vigen som sumpet areal.

Den før nævnte vej, der er ført over Kær Vig, har sikkert været Rønhaves køre- og ridesti til købstaden. Vejen, der var lagt uden om Kær og Hestehave, var ikke åben for den almindelige befolkning, der skulle anvende borgvejene mellem de gamle landsbyer og Sønderborg. Det er veje, som vi i dag kalder Borrevej, som Borrevej i Sundsmark eller Midtborrevej i Kær. I vor tid har man undtagelsesvis i stavning holdt sig til den dialektiske udtale af borg. I 1936 har museet afdækket brolagte dele af Rønhaves køre- og ridesti. 

Det sønderborgske hertughus går konkurs i 1667, og herefter er Sønderborg Slot og Ladegård samt Rønhave gods kronens ejendom. På den tid menes den gamle hovedbygning til Rønhave at være revet ned. Rønhave blev som kongelig ejendom ikke drevet så intensivt som under hertugerne. Det passede kongens bønder godt, og der blev endda mulighed for at købe sig fri for hoveri.

Augustenborgerne

I 1600-tallet rykkede sønderborghertugernes arvtagere, augustenborgerne frem. Det augustenborgske godsdistrikt blev med tiden den største private godsbesiddelse i Slesvig. Hertug Chr. August 1., der stod i et nært forhold til det danske kongehus, fik i 1746 for livstid tilkendt ejendommene Sønderborg Slot og Ladegård samt Rønhave. Ved et større mageskifte med kronen i 1764 blev disse ejendomme samt flere andre store gårde i Als Søndre Herred endeligt tilkendt det augustenborgske hus ved Hertug Christian Fredrik 1. som evig ejendom.

Fra året 1781 læser vi i 'Pontoppidans danske Atlas' om Rønhaves tilstand:

”Rønhave, eller skiønt urettelig, Rønhof, i Ulkebüll Sogn, har smukke og vel vedligeholdte Ind- og Udbygninger, og er omringet med en Grav, hvorover dog Vindebroen ey er ved Magt. Fiskerie er her intet, og kun liden Høeavling, men Gaardens Jorder, som ere deelte i 10 Kobler ere ellers meget frugtbare. Hollænderiet bestaaer af 80 til 90 Køer. Paa Gaardens Grund ere smukke Eege- og Bøgeskove, samt Fredsskove til nye Anvext.”

Kobbelbrug og hollænderi

Rønhave omlægges meget tidligt efter holstensk forbillede til kobbeldrift. Dette dyrkningssystem inddelte hovmarkerne i kobler, det vil sige i et antal indhegnede markstykker, der dyrkedes i vekseldrift. Græsningsarealer og overdrev blev inddraget og dyrkningen gjort mere effektiv.

Rønhave havde fra 1726 et såkaldt hollænderi med 60-80 malkekøer. Fra 1600-tallet specialiserede de store gårde i Holsten sig i korn- og kvægavl. Kvægavlen var ofte et selvstændigt brug med eget mejeri og en forpagter, en ”hollænder”, der stod for driften. Landbrugsudviklingen i Slesvig-Holsten blev et forbillede for nabolandene.

Rønhave blev drevet med forpagter. I 1811 havde Samuel Georg Chr. Meyer forpagtet gården for en periode på 24 år. Da han døde før periodens udløb, overtog Meyers enke selv forpagtningen med A. Dieck som forvalter. Denne overtog senere forpagtningen og beholdt den i tiden efter 1852, da gården var overtaget af den danske stat. 

Konfiskation og salg til private

Rønhave overtages af den danske stat i 1852 efter afslutningen af ”Treårskrigen” mod den slesvig-holstenske oprørsbevægelse. Hertug August 2. må opgive sit slesvigske gods og flygte ud af landet. Tre år senere, i 1855 ønsker staten at sælge Rønhave ved auktion. 

Dokumentet ”Extract af Auctions-conditionerne til Auctionen over Rønhavs Hovedgaard på Als” fastlægger betingelser ved overtagelse af gården og en beskrivelse af bygninger, jord, inventar mm. anno 1855.

Hovedgårdens 497 tdr. land samt 29½ tdr. land i Ulkebøldam. Syv marker af 350 tdr. land samt ”Folekobbelmarken”.

Desuden nævnes: Hauger med deriværende Frugttræer … Besætningen af Køer, Heste, Sviin, Æsler og Inventariedele ...Sædekorn og Foderkorn samt Kløver … Gjødning, Straa og Foder...

Fritstående bøge- og egetræer går ikke med i handelen og vil ” i løbet af 5 Aar ...blive fældede og bortsolgte. Desuden er strøskovene, skovfogedstedet mm. ligeledes Kjøberen uvedkommende.

Det noteres at: Boelsmandshoveriet in natura ophører til 1. Mai 1855, og Vederlaget herfor er Kjøberen uvedkommende. Der skal betales et vist beløb for 95 dages 'Kaadner-Hoveri, saafremt det ikke inden 1. Mai bliver hævet.”

Disse sidste bemærkninger relaterer sig til lovændring af 1855, der ophæver den sidste del af hoveripligten for bøndergårdene under Rønhave i Ulkebøl, Nørremark og Kær. Som afløsning, dvs. modydelse aftales en 25-årig afdragsordning.

Det er Sophie Hedevig Berling, enke efter bogtrykker Johan Chr. Berling, København, der køber Rønhave ved auktionen i 1855. Enkefru Berlings søn havde længe været forlovet med den senere grevinde Danner, men fru Berling nægtede parret at gifte sig, før hun havde fået sin datter godt anbragt. Frøken Berling bliver godt gift med orlogskaptajn Chr. H. Møller, og parret overtager Rønhave efter fru Berlings død i 1859. Men da er grevinde Danner for længst gift med Frederik 7.

Rønhave som krigsskueplads

Efter Rønhaves salg på auktion i 1855, blev Hermann von Rosen ansat som bestyrer. Von Rosens bror, major S.L.C. von Rosen faldt ved Dybbøl sammen med generalmajor du Plat. Du Plat har efterladt sig interessante notater bl. a. om de danske hærstyrkers indkvartering på Rønhave i februar 1864. Vi får samtidigt et indtryk af gårdens store folkehold. I februar 1864 indkvarteres 100 mand på gården, og der oprettes her en telegrafstation.

Du Plat skriver 10.2.64: Familien, samt mejerske, husjomfru og pigerne blev rykket sammen i huset, så der blev plads til officererne. En dygtig mejerske passede mejeriet og 150 malkekøer. Husjomfru, kokkepige, stuepige, barnepige, seks mejeripiger samt seksten mandlige tjenestefolk var på kost...

Den 10. april begynder harvningen på gårdens mark med elleve spand heste, men en tysk granat springer lige bag hestene, og såningen udsættes i 10 dage. Den 13. april flygter alle ansatte fra Rønhave, og de 150 køer bliver sat ind hos naboer og bekendte. Næste dag brænder det på Rønhave. Store røgskyer stiger op, efter at en tysk granat har antændt laden. Efter få timer er den smukke, nyopbyggede gård brændt ned til soklen, kun bryghuset står tilbage.

 Preussisk tid

Orlogskaptajn Chr. Møller går efter krigen hurtigt i gang med genopbygning, allerede i juli 1864 rykker håndværkerne ind. Inden jul flyttes der ind i den nye hovedbygning, der er bygget op på de gamle grundmure og derfor har meget lighed med den gamle bygning. Faldne danske soldater, der er fundet flere steder på gårdens marker begraves bag Rønhaves skov i en fællesgrav, som bliver indhegnet med kraftige egestolper. Gårdens bestyrer, Hermann von Rosen rejser, formentlig i 1864 og meget mod sin vilje, fra Rønhave og bosætter sig i Skåne.

I 1866 sælger kaptajn Møller Rønhave til Otto Schwertfeger.

I årene 1896-1916 køber den tyske stat en række nordslesvigske gårde og opretter ”statsdomæner”, dvs. store gårde, der ofte drives af indvandrende tyske forpagtere. De 36 domænegårde, der oprettes i Nordslesvig, er et led i styrkelsen af tyskheden ved rigets nye nordgrænse.

Rønhave, der bliver den dyreste af alle gårde, købes i 1904 af den preussiske domæneforvaltning. Efter ejeren, Otto Schwertfegers død i 1898 sælger enken, Lisette, født Feddersen i 1904 Rønhave til domæneforvaltningen. Parrets søn, Otto Theodor Schwertfeger ansættes som gårdens domæneforpagter. Der bygges nye avlsbygninger i 1909.

Genforening og husmandskoloni

Efter genforeningen opstår debatten om den fremtidige anvendelse af de tidligere tyske domænegårde. Husmandsbevægelsen er opstået i Danmark omkring 1900, og i 1920-erne følger omfattende udstykninger af store godsers jord til de såkaldte statshusmandsbrug. Den danske stat overtager ved genforeningen tre herregårde på Als: Augustenborg, Kegnæsgård og Rønhave, og statshusmandskolonierne bliver særligt dominerende på øen. 

Den danske stat overtager Rønhave i 1920. Udstykning af Rønhaves herregårdsmarker begynder i marts 1925. ”Rønhave-kolonien” oprettes 1925-26 med 27 husmandsbrug, der hver får tillagt ca. seks ha jord. Rønhave gods er dermed reduceret fra 450 til ca. 85 ha. 23 ha stilles til rådighed for Statens Planteavlsforsøg. I 1924 ansættes Jørgen Lorentzen som bestyrer på den nu danske domænegård – fra 1925 til 1949 som forpagter. Forpagter Schwertfeger, der ønskede at forsætte i sin stilling, havde i 1919 fået sin kontrakt forlænget for perioden 1922-40. Den danske domæneforvaltning accepterer ikke dette, og sagen går til højesteret. Her taber Schwertfeger sagen og må endda ved sin fratrædelse betale 40.000 kr. til den danske stat for dårlig pasning af jord og bygninger.

Herregårdslandskabet på Kær Halvø forsvinder nu, bortset fra den yderste mark på Arnkilsøre, der havde været græsmark for den store besætning af malkekvæg. Arealet bliver fredet i 1924 og udlægges til fælles græsareal og som skydebane for militæret.

Forsøgsstation

Frugtavlsudvalget udtaler i 1925, at en planlagt iagttagelsesplantning ikke bør placeres i Brøndbyvester ved København, men på Rønhave. Forsøgsstation Rønhave oprettes i 1933.

1935 brænder avlsgården med undtagelse af laden fra 1909. Der sker genopbygning af stalde og lade i nord og øst. Gulstensbygningerne minder om de gamle trempellader. I 1949 dør forpagter Lorentzen. Rønhave overtages af landbrugsministeriet i1950, og planteavlsforsøgene lægges under Blangstedgård ved Odense. I 1967 udskilles Rønhave fra Blangstedgård og får status som forsøgsgård med korndyrkning og sædskifte som specialer og med forstander Hans M. Jepsen som forstander. Kvægbesætningen sættes ud i 1968. Hovedbygningen bliver 1968-69 ombygget og indrettet med lederbolig, kontorer, arkiver, medarbejderlejlighed, frokostrum osv. I Blangstedperioden var der plantet forskellige frugttræer til afprøvningsforsøg, men da der er behov for øget areal til forsøg med landbrugsplanter, bliver de sidste frugttræer fældet sidst i 1970-erne.

Forsøgsplantningens resultater offentliggøres i Statens Planteavlsforsøg egne tidsskrifter og anvendes både videnskabeligt og efter rådgivningstjenestens behov. Gennem 1980-erne stilles Statens Planteavlsforsøg over for stigende krav om besparelser, effektivisering, privatisering og internationalisering. Resultatet bliver indførelse af en ny ledelsesstruktur i 1990, hvorefter institutionen ledes af en bestyrelse og direktion med diverse underfunktioner. Besparelseskrav nedlægger forsøgsstationen endeligt i 2003. 

Rønhave i dag

Bygninger og de 60 ha jord sælges i 2003 til Hans Iversen, Vranglandgård, der indleder en istandsættelse af bygninger og park. Lokale kræfter indretter i 2004 Rønhave Museum på kornloftet i 1909-laden. Museet viser udstillinger om Rønhave, forsøgsstationen, landbrug, skole mv.

I 2011 ændres de gamle karlekamre og kontorer i Rønhaves stuehus til otte miniferielejligheder med eget tekøkken og badeværelse og mulighed for at få morgenmad.

I 2013 blev der indrettet livsstilsbutik i et lokale i driftsbygningerne.

I 2014 blev der indrettet slagterbutik i nogle lokaler i driftsbygningerne.

I 2015 arbejder der 2 personer med ferielejligheder og livsstilsbutik samt 3 personer i slagterbutikken.

I 2022  Køber Susanne Rønhave fra hendes forældre, samt fødegården Vranglanggaard, som Susanne er 14. generation på.

I 2023 Arbejder der 7 personer med ferielejligheder, glamping, gæstehus og livsstilsbutik samt 11 personer i slagterbutikken

 

Rønhaves store park, der afgrænses af voldgraven, har mange gamle og sjældne træer. Parken er gennem tiderne anvendt til møder. Partiet Venstre har i mange år holdt grundlovsmøde i parken, og det gør de stadig med Hans Iversens velsignelse. Voldgraven, der formentlig er anlagt i 1500-tallet er et tinglyst, fredet fortidsminde. I 1989 gav Skov- og Naturstyrelsen tilladelse til oprensning af gravene. I de følgende to år blev voldgraven renset op og kloaksystemet renoveret, så overfladevand ledes til voldgraven, mens spildevandet går til kommunens rensningsanlæg. Fem karper, der er skaffet hos slotsforvalteren ved Gråsten Slot, er sat i vandet, og i dag vrimler det med karper. En svanefamilie har fået ællinger i voldgraven og fiskehejrer er også faste gæster.

Rønhave
Hestehave 20, 6400 Sønderborg
CVR 35107452
+45 61 319 419 (mandag-fredag 9-17, lørdag 9-13, søndag 9-11)
ronhave@ronhave.eu